URBANblog

Darth Vader

Okay. Joined the dark side. Min nye blog bliver christunte.blogspot.com

Håber virkelig rigtig meget, at du vil hoppe med en tur derover. For hvor har det være hyggeligt her allerede!

Forresten….

Måske er der en grund til, at jeg som strikkeblogger er en sjælden race på urbanblog? Er ved at være lidt træt af billede-maximum, for jeg kan se, at nogle gamle billeder nu falder ud, når jeg fjerner dem fra upload for at få nye billeder med. Det er måske nok lige lidt irriterende! Sandsynligvis er det vel heller ikke meningen med urbanblog at rende rundt og vise billeder hele tiden, men mere at komme med dybsindige kommentarer om dette og hint.

Nå. Men jeg overvejer ihvertfald at skifte til Blogspot. Er der mon billedbegrænsning på dér? Andre gode idéer? Meningen med strikketøj og blog i kombination er vel billeder, ikke? (kan selvfølgelig prøve at tegne med +, -, * osv, ligesom på sms, og blive seriøst træt af det meget, meget hurtigt!)

Arbejde hjemme

Har siddet herhjemme i dag. Læst lærebog og artikler (og strikket til) - har kun haft mig selv til at forstyrre (hvilket også kan være rigeligt!) og det har været skønt. Når man sådan alligevel er hjemme, kan man jo lige så godt ordne lidt af det tidskrævende. Afkalke kaffemaskine, f.eks.

Og det her:

p1081636.JPG

Det var ved at være rigtig længe siden, jeg havde ryddet ud i lysestumperne, så der er blevet smeltet stearin til den store guldmedalje i dag. Blev til et almindeligt lys, et 9½ deciliter lys og formentlig et 8 deciliter lys (er ikke helt færdig endnu). Meget hyggeligt, ikke spor indviklet, og sådan et mælkekarton-lys giver mange, mange timers hygge!

Underligt, men dejligt.

Kan ikke helt forstå det. Har p.t. kun 2 igangværende håndarbejdsprojekter. Og begge er til mig! Hvad er det her 2009 for noget? Må hellere strikke et par strømper mere til min mor, så der kommer lidt balance i det!

Alle - venner og bekendte - siger “strik nu noget til dig selv”, og jeg svarer “ja, ja….. Det gør jeg jo også… Jeg kan jo ikke kun strikke til mig selv - så mange sweatre kan jeg da slet ikke bruge!” Men nu! Underligt. Hækler sjal til mig selv, strikker bluse til mig selv, skal strikke nederdel til mig selv, har planer om en trøje til mig selv og et par ting mere til mig selv.

Faktisk føles det vildt fedt, og jeg brænder jo en del mere garn af på en bluse til mig selv end en str. 4 år bluse. Har jeg mon lige brug for at brænde garn af! Uha! Har vejet nok halvdelen af mit garnlager, sådan ca. - det var en grim oplevelse! Jeg tror nok lige, der er nogen, der skal smide nogle kilo i løbet af året! Og det er ikke kun mig……

Stjerner og kolde fingre….

I dag er det Hellig Tre Kongers dag. Og det betyder et sørgmodigt farvel til den lysende stjerne i vinduet. Har ellers trukket den lige ind til nu, for er det ikke bare hyggeligt at tænde sådan én, når det bliver mørkt, og først slukke den næste morgen? Lejligheden bliver meget, meget hyggeligere i stjernelys….. (Og undulaterne sover bedre, for de kan se lidt. Bilder jeg mig ihvertfald ind. Undskyldningernes mester for at få mere hygge!)

p1051633.JPG

I søndags var det ikke kun de små duer, der frøs på Kongens Nytorv. Mindstenevøen frøs også om fingrene, endda i en sådan grad, at der kom tårer ud af øjnene! Det kunne hans (meget) blødhjertede moster selvfølgelig ikke holde ud at tænke på, så de sidste 2 aftener er gået med at strikke handsker str. 3 år. Jeg tegnede omridset af hans hånd på et papir, og fandt heldigvis en gammel, gammel opskrift fra “Den lille uldne” (godt, at jeg har hamstret strikkeopskrifter i 25 år!).

Men ved I hvad? Bare fordi det er en lille størrelse handsker, så tager det altså tid alligevel! Surprise! Og der er 10 ender at hæfte pr. handske, så idéen om at brodere øjne på håndryggen blev skrottet til fordel for en times mere nattesøvn. Til gengæld blev de afleveret i går aftes, så han kunne have varme fingre på vej til børnehave i dag.

p1051634.JPG

Hvorfor ikke vanter? Fordi man i en alder af 3 år gerne vil kunne bruge sine fingre…. Det er en yndet beskæftigelse i den alder at tage vanterne af, så man ved, hvad man laver.

For meget garn…..

Kan her til nytår se, at andre pænt holder regnskab over forbrugte gram garn i 2008, indkøbt garn og evt. plus/minus på balancen.

Uha. Det tør jeg slet ikke! Køber lystigt garn, og får vist sådan cirka strikket halvdelen af det indkøbte væk i løbet af et par måneder. Resten kommer op i skabet til lageret, og bliver ind imellem hevet ned igen, inspiceret, indgår i diverse fantasier om ting, der ville være fantastiske at strikke, ryger op igen og bliver en sjælden gang til et drømmeprojekt omsat til den virkelige verden.

Men jeg må vel melde mig under fanerne og sværge på at ville prøve at købe mindre garn og strikke af mere af det, der vælter ud af rundt i skabet derhjemme. (Med højre hånd højtideligt løftet og venstre hånds fingre krydset på ryggen….)

Baby Einstein….

Intelligens-udviklende strikketøj, der bliver til intelligens-udviklende baby-legetøj. Eller som bare kan stå fremme på kontoret til almindeligt blær…..

knit-dnaright11.jpg

Opskriften på den strikkede DNA-streng kan få én til at overveje, om det så bliver arv eller miljø, der bestemmer mest?

Fremskridt efter en kold weekend

Uh, det har været så koldt i dag! Det syntes duerne her også…

p1041630.JPG

De havde fundet en dejlig varmerist på Kongens Nytorv, og nægtede på det bestemteste at flytte sig….

Strikkeriet skrider stille og roligt frem. Min Slangespænde-trøje er nu kommet så langt, at jeg synes, den er til at vise frem.

p1041632.JPG

Jeg er ovre den besværlige kant, og mønsteret er nu idiot-sikkert de næste 25 cm…. Bare striber. Lige til at klare!

Sjalet vokser også stille og roligt, efter de brune pletter er væk.

p1041631.JPG 

Eftersom det er mit januar-projekt i 1-projekt-om-måneden-gruppen på Ravelry, er det godt det samme. Er kun lige startet på nummer 2 af ialt 3 nøgler, så der skal vokses en del endnu!

Endelig et billede af en af mine julegaver…..

p1041633.JPG

Det fine grøn-gule nøgle Kauni-garn fik jeg af min søde niece, og jeg har besluttet, at det skal blive en nederdel sammen med det ensfarvede, grønne nøgle Supersoft. Den skal strikkes oppefra, først med rib, så langt Supersoft rækker, og derefter i et viftemønster, så langt Kauni rækker. Jeg har en idé om, at det tilsammen ca. vil blive til en nederdel, for der er 250 gram i begge nøgler tilsammen, og det burde være fint. Det bliver helt sikkert februar-projektet!

Hue, version 2.0

Fandt garn, der matchede i farven, og har nu fået lavet en kant rundt om den knap så varme hue.

Nu sidder den både bedre fast og varmer en hel del bedre.

p1021634.JPG

Kanten er strikket i ret-hulmønster på tværs, og strikket fast på den nederste kant undervejs.

Besøgstæller

Årets sidste og årets første…..

Strikkede en hue i går. Af julegavegarn, på pind 6½, rundpind. Den blev færdig, men var noget stram.

Så. I “morges” trevlede jeg den op og startede forfra på pind 8. Det bevirkede en noget løsere struktur og større tilfredshed. Derfor er huen blevet både det sidste strikkeprojekt i 2008 og det første i 2009. Sikke en ære!

p1011632.JPG

Lige om lidt skal den luftes på en dejlig gåtur fra Frederiksberg, ind langs Søerne, til nytårsgudstjeneste på Østerbro.

Og nej. Den blev luftet, men “kun” på en 1½ times dejlig gåtur, da jeg i min visdom kom 2 timer for sent til nytårsgudstjeneste…… For en gangs skyld kom jeg da for sent med stil!

Er ikke helt tilfreds med huen - den sidder ikke helt fast og varmer ikke helt fantastisk om ørerne. Jeg er altså mest til huer, der sidder godt fast på hovedet, så jeg kan mærke, de er der! Er ikke helt lang nok til ombuk. Men mon der ikke - i de ufattelige mængder garn i skabet - skulle være mulighed for noget garn i kontrastfarve, der kunne strikkes/hækles til en ombukskant? Så ville den nemlig både blive varmere og lidt fastere. Det må kunne lade sig gøre!

Sikke et dejligt nytår! Har brugt 1. januar på at se nytårskoncert og nytårsskihop sammen med strikketøj, gløgg, ris a lá mande og peberkager. Og der er stadig mere 1. januar tilbage! Vil tilbringe resten af dagen med at røre mig så lidt som muligt - med verdens bedste samvittighed efter den lange gåtur!

Godt nytår!